Eg har begynt å lese Vågen av Harald Voetmann, og eg liker innleiingssekvensen veldig godt:
Det er mig det samme, hvor jeg begynder, for jeg skal atter komme tilbage dertil. Jeg skal atter komme tilbage hertil, hvorfra jeg begyndte. Konstateringen, i dette tilfælde. Jeg skal atter komme tilbage til konstateringen af, at begyndelsespunktet er uden betydning. Dog må det siges, at netop denne begyndelse - konstateringen af begyndelsespunktets ligegyldighed og dermed også egentlig begyndelsens ligegyldighed, ja dens helt egen lille ligegyldighed - netop denne begyndelse er på en måde alligevel mere egnet end nogen anden mulig begyndelse, da den springer ud af en sandhed på trods af, at den lander i en løgn.
s. 7.
7 comments:
JA! Den likte jeg også veldig godt!
Der måtte jeg jammen meg holde tungen rett i munnen mens jeg leste. Fin smakebit.
Hei!
Er det noen helt nyere norske romaner du vil anbefale (ikke like lett å orientere seg alltid...)
Ja, Kirsten, eg trur at om eg nokon gong skal lage ei topp-ti-liste over bøker med god innleiing, så skal denne få vere med.
Men ein må lese sakte, Ladybug. Eg las heile det innleiiande essay-liknande kapitlet to gonger.
Little Man... Kva legg du i nyare?
Av det som har blitt utgitt dei siste 2 åra, er prosasamlinga Du av Thomas J.R.Martinsen (som også bloggar her: http://thomasjrm.blogspot.com/) og Jo fortere jeg går jo mindre blir jeg av Kjersti Annesdatter Skomsvold dei to beste norske bøkene eg har lese. Av litt eldre, men framleis nye bøker (frå 2000-talet) er Mnem av Simon Stranger den desidert beste boka framleis og Ingen må vite av Aina Basso (http://ainabasso.blogspot.com/) også eit høgdepunkt. Eg trur dette må vere dei fire beste bøkene frå siste halvdel av 2000-talet.
Eg merkar alle bøkene eg skriv om her med land og tiår, så om du vil ha full oversikt over det nyaste norske, som eg har lese, kan du for eksempel trykke på "2010-talet" og "2000-talet", eller "Frå Norge", så det skal vere mogleg å finne fram i gamle postar også.
Nå ser eg jo at det står "helt nyere", så då meiner du kanskje frå hausten 2010, og der har eg ikkje rukket å lese stort endå. Eg hadde ein veldig travel haust, så eg fekk ikkje prioritert å følgje med.
Jeg føler egentlig at det er de norske bokbloggerne som eier Harald Voetmann. Ha ha!
Vi gjer det, Knirk. Takka vere deg!
Post a Comment